tirsdag den 2. november 2010

Velkommen til

Det er jo på mode. Altså det med at Blogge. Så nu er jeg med på vognen med en blog om mit seneste projekt.

I oktober 2007 begyndte mit første projekt: "Broløbet halvmarathon 2008". Der efter startede jeg på træningen til "Copenhagen marathon 2009". Efter Copenhagen marathon manglede jeg et nyt mål og da jeg hørte, at man ville afholde triathlon på ironman distancen, så var jeg ikke i tvivl.
Derfor mit seneste projekt:"Challenge Copenhagen". 2010 har været året, hvor jeg dels fik løbet nogle halve og hele marathons samt prøvet lidt triathlon. Nu er målet fast: Challenge Copenhagen, Triathlon på Ironman distance 2011!

Challenge Copenhagen (http://www.challengecopenhagen.com) er trithalon på Ironman distancen.
Fra wikipedia: "Ironman (på dansk jernmand) er kendt som "kongedistancen" inden for sportsgrenen triatlon, hvor man skal svømme 3,8 km, cykle 180 km og løbe 42,195 km (et maratonløb). Navnet opstod efter en konkurrence på Hawaii i 1978. Selve navnet Ironman® er et varemærke som World Triathlon Corporation har rettighederne til og må kun benyttes af stævner som de arrangerer."

Bloggen her er tænkt dels som motivation for mig selv og som trænings dagbog. Og så vil jeg (forhåbentlig) vise, at det er muligt at træne sig op til at kunne gennemføre den længste og hårdeste af alle triathlon distancer på bare et år.

Jeg begyndte træningen 14. august 2010 og 365 dage senere, 14. august 2011 finder Challenge Copenhagen sted.